Glæd dig til en perle af en roman fra Erling Jepsen, en selvstændig fortsættelse til bestselleren Kunsten at græde i kor og et sørgmuntert stykke Danmarkshistorie fra 1960'erne. En barndomsskildring i særklasse, som kun Erling Jepsen kan skrive den. Så hjerteskærende. Og så morsom
Sønderjylland, 1960'erne.

Hjemme hos 12-årige Allan og hans familie er stemningen trykket, efter at faderen har været i lidt for tæt kontakt med Allans storesøster Sanne. Hun er kommet i familiepleje og er kun hjemme på weekend en gang imellem.

Faderen har mistet al anseelse i den lille by og hans "psykiske nerver" og halvhjertede og ynkelige selvmordsforsøg er blevet en fast bestanddel af familien. Alt imens moderen efter bedste evne forsøger at glatte ud og holde sammen.

Allan er heldigvis en rask og driftig dreng. Han har sin egen kaninfarm, hvor han beskæftiger et par af nabobørnene. Og ellers bruger han tiden ude i naturen, skyder på lidt af hvert med sin luftbøsse og belurer vennen Frodes storesøster, når hun er i bad.

En dag kommer en kvindelig neger, Mkali, til byen. Hun og Allan lærer hinanden at kende, men resten af byen er mindre venligt stemt. Og så indtræffer tragedien - endnu engang med Allan som vidne.