Professoren, kalder man Gunn Haven i det lille landsamfund, hun er flyttet til for at hellige sig sit forskningsprojekt om gammaglimt og det tidligste univers.

Her forestiller Gunn sig, at hun kan være i fred med sine stjerner, sine rutiner og stueplanten Mike, mens hun vandrer i landskabet og venter på livstegn fra fjerne galakser og den dreng, hun skal forsøge at slippe ud i voksenlivet på den anden side af kloden.

Men det kniber med at holde fokus på evigheden, for selv herude, mellem skydetårne og læbælter, findes der andre mennesker, som kommer drivende ind over grænser og skel, med nysgerrighed eller vold og magt.

Spænd handler om at række over urimelige afstande. Universets, men også dem mellem mennesker, de levende såvel som de døde. Om at være hjemme i det dybe univers, men føle sig fremmed de fleste andre steder.