“Jeg betror mine hemmeligheder til en sten, så graver jeg den ned, langt væk, jeg er bange for, at den taler over sig.”

En roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem jeg-fortællerens poetiske indre, barndomserindringer og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal.